Modernisering af Skibstrup Genbrugsplads
Etablering af ressourceplads
Skibstrup Genbrugsplads er i gang med en større renovering og entreprenør Lars Voss ApS er involveret i etablering af en ny ressourceplads. Arbejdet som udføres af Lars Voss ApS forventes at være færdigt i foråret 2027.
Genbrugspladsen blev oprindelig etableret i 1970’erne, men har undervejs undergået flere renoveringer. Nu pågår der en større renovering og modernisering, der, som beskrevet på www.fh.dk, består af:
“Fem anlægsprojekter skal løfte genbrugspladsen
Projektforslaget omfatter fem anlægsprojekter, der gennemføres etapevis over de kommende år:
- Udvidelse og renovering af eksisterende vendeplads ved haveaffald
- Om- og tilbygning af bygningen til farligt affald
- Etablering af overdækkede områder ved containere og kundeparkering
- Etablering af parkeringstorv til Genbrugshallen samt overdækket indleveringsområde til genbrugseffekter
- Flytning og renovering af mandskabsrum til pladspersonalet”



















